Tilbage til hovedsiden.
Rasmus Klump

Mary I

Gennem historierne ombyggedes det første skib flere gange, men her er valgt udgaven fra 1. ombygning. Mary blev bygget fordi Klump og Pingo fandt et skibsror, og så var det jo oplagt at bygge et oceangående motorskib. Skibet blev bygget efter det forhåndenværende materiales princip... skorstenene er for eksempel tønder. Roret er ophængt på masten forskibs og styrer roret agterude med et snoretræk gennem lastrummet.

Der er et kompas sømmet fast foran masten. Der er en lem til lastrummet i agterdækket og ophængt på kahytten findes et redningsbælte. Master og reb har kun dekorative formål. Kahytten er langt større indeni end den ser ud udefra, men som Klumps hjem ser man altid kun dele af den. Der befinder sig dog både en tykmavet jernovn, køjesenge og bord med stole.

Dette skib er det mest kendte og benyttes også i de nyskrevne historier. Når Klump og hans venner omtaler Mary, kalde de hende ikke for ”skib”, men for ”skivet” eller ”Det gode skiv, Mary”.

Der sker en hel masse med Rasmus Klump for tiden

UDGIVELSER
Det største udgivelsesprogram nogensinde med Rasmus Klump og hans venner er ved at være på plads og vi er glade for at kunne byde Sverige, Norge og Island velkommen tilbage, efter der i en årrække var været lidt stille på forlæggersiden.

Hvis du har lyst til at kikke forlagene lidt over skulderen, kan du se prøver på hvad vi arbejder med her:

SPIL
Der er et stort udvalg af børnespil og puslespil på vej til både førskole start og til julehandlen.

TEKSTIL
I skrivende stund arbejdes der på livet løs rundt om med spændende nyt Rasmus Klump-tøj, håndklæder, sengetøj m.v.

FRANCHISE
Rasmus Klump Is- og Pandekagehus er ved at være færdige med deres manual til nye franchisetagere.

RASMUS KLUMP-FILMEN
Den er der blevet talt om en del år, men nu tyder det på, at det bliver alvor. Vi underskrev kontrakt med Nordens største tegnefilmstudie, A-film, i midten af februar og manusarbejdet er i fuld gang.

Rasmus Klump · © Egmont Serieforlaget A/S 2008.